Jeg er gået i gang med et projekt - en Evita liggecykel. Cyklen er en hjemmebygger konstruktion, hvor stel, baggaffel, krankrør og andre detaljer kan købes gennem Evita liggecykel klub. (note : klubben er lukket iflg.  HPV nyt 01-10-01)

Logbog over projektet :
2004
06-11-03 Det giver ikke rigtig mening at rapportere mere, så dette bliver den sidste. Cyklen blev forsynet med pålodninger til kabelføringer og lakeret med autolak i februar i en lidt pænere gul (Fiat farve). Bremserne er igen udskiftet, nu sidder der Magura HS33 hydrauliske bremser - en nødvendighed før ferie med trailer og bagage. Bedste bremser til dato. Bagskifteren er nu en Shimano XT, og fungerer fint. Jeg har bygget en ny cykel, så jeg overvejer at lave Evita'en til en mere kompronisløs racer. Med kæden forbi forhjulet i stedet for over ved hjælp af et tallerkenstillet forhjul og en modificeret gaffel (evt. med 406 hjul), et lettet sæde og diverse andre smårettelser, skulle det blive en relativt hurtig cykel.
05-02-03
Forgaffel skiftet - BMX gaflen erstattet af en modificeret Tange CroMo gaffel. Det gav lidt længere efterløb, og cyklen er meget mere rolig nu. Kan køres uden hænder et kort stykke (sikkert langt med øvelse). Desværre er der ikke plads til V-bremsen, så jeg måtte montere en racerbremse med omvendt kabelføring. Ser godt ud, men bremser dårligt. Bremseklodserne skal udskiftes med Koolstop.
17-12-02 Jeg har indrykket en annonce på HPV-klubbens hjemmeside  for at få dannet en sjællandsk lokalafdeling for selvbyg og fællesture. Jeg håber at der kommer nok interesserede.
12-11-02 Det er længe siden jeg har givet status - jeg har igen ændret kædeføringen til skaterhjul begge veje, men udskiftet bøjlerne. Det kører perfekt nu (det har jeg vist troet før, men jeg har ikke tabt kæden fra dette system endnu, og der er ingen støj, heller ikke når kæden kommer i sving). Jeg har kørt ca. 3500 km i alt siden februar. Jeg har fastmonteret 2 stk B&M Lumotec 2.4W forlygter, og lavet en batteripakke i en drikkedunk af Ni-Mh batterier fra en bærbar. Natkørsel er en fornøjelse nu. (fint når natten starter ca. kl 17:00 ;-)
01-09-02 "Nye" sram 6.0 3+8 gear gripshifts og V-bremsegreb købt andenhånds for 250,- 8 krans til mig + gripshifts, mit 7 gears.udstyr og bremsegreb monteredes på Anne Mette's
31-08-02 3gears Winther barnecykel med 451 hjul anskaffet på politiauktion - 62kr. - den skal danne grundlag for en liggecykel til Maja (5½år) efter odense modellen. Cyklen er i fin stand - kunne køre efter ventiludskiftning og afmontering af lås - hjulene var ikke engang eksede, og gearet fungerer. Jeg glæder mig til hele familien kan tage på liggecykeltur sammen.
20-08-02
Inden istandsættelse Køreklar med ny kædeføring Nærbillede af kædeføringen
Anne Mette's første tur    
18-08-02 Anne Mette's Evita gjort køreklar - kranksæt, pedaler og kædeføring udskiftet. Andre småting rettet. Hun kørte sin første lille tur - success! Billede følger. Gearvælger skal udskiftes.
16-08-02 Jeg har købt en samlet Evita til Anne Mette med affjedret forgaffel. Jeg er lidt misundelig. Cyklen trænger til at blive lavet færdig - der er nogle problemer med kædeføring, krank, pedaler, gearskifte mv.
11-07-02 Beslag til Winther Dolphin anhænger loddet på baggaflen, og gaflen er malet igen. Lille prøvetur kørt - ingen problemer. Vi skal på cykelferie om 3 dage, så det var godt jeg nåede det. Jeg har i øvrigt lavet en halvcykel til Maja (5 år) som Anne Mette skal køre med. 
10-07-02 Jeg har kontaktet Sonny Kallehave vedrørende en genoplivning af Evita-klubben, men han vil ikke deltage. Der er for få der deltager i klubliv, og for mange der nyder godt af arbejdet. Hvis nogen andre er med på at starte en stelproduktion, hører jeg meget gerne om det.
09-07-02 Forskifter monteret - jeg manglede gasloddesættet for at lave kabelføringen før sjælland rundt - Svend Grønlund har til gengæld fået loddet sit stel. Forskifteren er monteret på en nylonrundstok, der også holder et lygtebeslag på toppen til en halogenforlygte. Foto's følger.  
06-07-02 Sjælland rundt kørt på 11:24 - 25.6 km/t i snit - mit hurtigste nogensinde ;-) I 1989 var jeg dog tæt på med 25.2 i snit. 170 km regn, ingen blæst. Kun få problemer - én punktering, kæden røg af én gang, og jeg styrtede i en regnvåd rundkørsel. Fik kun lidt knubs - der er ikke så langt ned. Der var en del misundelige racercyklister mod slutningen af løbet :-) Jeg havde ingen problemer med bagdel eller nakke.
? Skaterhjul renoveret, og TAXC kædehjul med kuglelejer monteret til den slappe side, med små bøjler af rustfrit stål til at holde kæden på plads. 
07-06-02 Forgaffel monteret, og lille prøvetur kørt med kædeskærm (gardena slange). Tandhjul modtaget - 4 * 36,- kr. + moms. De er 3 cm brede ved navet, og 9mm over tænderne, så der skal drejes en del af.
06-06-02 Forgaflen lakeret efter lodning - jeg skal køre sjælland rundt d 6. Juli, så den skal være fin ;-) - 4 massive 13t tandhjul bestilt hos Carl Hassing i Odense til ny kædeføring (efter tip fra Frank Hansen). Jeg forventer at få et maskinværksted til at bore dem ud til kuglelejer, og evt. dreje dem lidt ned i bredde.
27-05-02 Bremsestudser loddet på bagsiden af forgaflen - det ser OK ud. Shimano Deore LX V-bremse købt og prøvemonteret. Bremser godt. Desværre er kæden i vejen, så kædeføringen må ændres. Jeg har forsøgt med at sætte kæderne ved siden af hinanden (i stedet for over hinanden) og lade den løse side køre på gearruller, det kan måske fungere hvis der kommer en kædesikring på, så kæden ikke kan falde af, men jeg vil foretrække lidt større tandhjul med kuglelejer. 2 skaterhjul ved siden af hinanden bliver for bredt.
26-05-02 Ilt/gaslodning prøvet med messinglod - det kan give et rimeligt resultat, men jeg skal have træning i flammejustering og flusmængde, og jeg ønsker mig en genfyldelig iltflaske. Bauhaus modellen er ret dyr - 180,- for ilt til ½ time. Jeg har loddet i materialetykkelser op til ca. 3 mm - det går fint (tror jeg - det er ikke belastningstestet endnu..)
21-05-02 Cantileverstudser, kabelstop, krankboks og kronrør modtaget. Jeg skal have købt en V-bremse, så forbremsen kan komme til at fungere. Kabelstop og bagbremse må vente til det bliver efterår.
01-05-02 1100 km ;-) Mogens Skov har svaret på min mail - ingen cantileverstudser på lager, men øvrige pålodninger haves. Jeg bestiller når han får det hjem. Jeg har anskaffet et gas/ilt sæt hos Bauhaus til hobbybrug - jeg er spændt på om resultatet kan blive godt.
30-04-02 1000 km rundet - Banani og Scrøder cykler vil ikke sælge pålodninger (jeg vil montere v-bremser men mangler studserne) Engelsk site fundet der sælger den slags : hpv-heaven.com
21-04-02 Polyamid rundstang og 35mm stålrør skaffet. Polyamid til "muffen" til forskifterrøret. Sæde, bagagebærer og krankrør lakeret matsort. Nu ser den lidt mere prof. ud.  Ca. 800km kørt i alt.
08-03-02 Kørt til arbejde - 38km - 28 i snit. Hjem 26 i snit 63.5km/t max - stadig stabil.
25-02-02 Stelnummer ihugget hos politiets tekniske afdeling i Vanløse : POL010003U. Det er gratis. 84 km kørt. 25 km/t.
24-02-02 Bagskifter (Shimano stx) og kranksæt (Shimano 105) købt på stumpemarked. 300,- kr. for det hele inkl.. fint MTB hjulsæt m. Shimano nav m. 7 gear kassette. Bagskifter og kranksæt monteret - fungerer perfekt. I øvrigt er jeg indkaldt til ihugning af stelnummer i Vanløse.
17-02-02 Spejl monteret - virker godt. Fordækket ødelagt efter møde med kanter. Det lader til at dækket alligevel er for smalt eller dæktrykket for lavt. CatEye lygte " HL 1600" (2,4w halogen, opladelig) købt. Det virker en del bedre end standard NEFA. 120km kørt i weekenden. 26-27 i snit uanset blæst :-) 56 max hastighed.
14-02-02 Kædeføring rettet - kører uden støj nu. Bagagebærer monteret - standard MTB jeg har savet lidt til og monteret "normalt" ved gaffelenderne - og med stivere til sædevangerne. Det kræver muligvis at baggaflen svejses fast til stellet, for at undgå metaltræthed.
42km - 25 i snit. Forlygten skal være en del bedre end standard batterilygter for mørkekørsel.
13-02-02 20km - ca. 26 i gennemsnit - 52 max hastighed.
12-02-02 Ny styrstøtte lavet (som en slags kasse) - fungerer. Har "anmeldt" cyklen til politiet, for at få et stelnummer - de har IKKE den store erfaring med den slags.. 
20 km kørt - kædeføringen holder endnu. Jeg er lidt spændt på om skaterhjulene bliver slidt hurtigt eller meget hurtigt..
10-02-02 Kædeføringen virker stærk nok - skal drejes lidt. Styrstøtte lavet (virker ikke overbevisende).
Prøvetur på ca. 15 km kørt - den bremser af helvede til, men kører ok. Sidespejl savnes meget.
28-01-02
(10-02-02)
(14-02-02)
  • Sædet skal sænkes i højre side - det er lidt skævt
  • Nederste kædeføring skal forstærkes - evt. monteres på sædet's vanger
  • Baghjulet skal have en længere aksel - højre side står på hurtigspænd'en - et held at skidtet holdt til prøveturen
  • Styret skal have en støtte, så man kan hænge armene i det
  • Computer skal monteres
  • Forbremse efterses - evt. ny wirebolt
  • Bagagebærer monteres 
  • Flaskeholder monteres
27-01-02 1. tur kørt - ca.25 km rundt i nordsjælland. Cyklen er stiv og bagenden virker ikke "woblet" som frygtet. Der er lidt problemer med kædeføringen - alubøjlerne der holder hjulene er ikke stive nok, så de giver sig lidt når jeg træder til. Kæden hoppede af det nederste hjul foran et par gange - sært at det er den side med lille belastning, der giver problemer. Fordækkets bredde har ikke givet problemer, jeg har været over en af de frygtede afdækningsplader af metal, der lægges over udgravninger. Farten var ikke stor, men der var ikke optræk til at den ville slå ind på fælgen.

Man vækker nu en del opsigt på sådan et apparat.. en gruppe japanere der havde besøgt Frederiksborg slot fik sig en ekstra oplevelse, da jeg var på vej hjem. 

Alt i alt en fed oplevelse - der er 1000 ting jeg skal have justeret ind og ændret, men nu får jeg resultatet med det samme! :-)

Højre (stor ~500kb)
Venstre (stor ~500kb)
22-01-02 Nye billeder : profil - for - bag
18-01-02 Så blev sædet færdigt - det tog sin tid til gengæld er det pænt lavet og stærkt - og det PASSER! (Jeg er ret lang, og har selv fusket mig frem til formen ud fra et andet sæde) Fedt at prøvesidde cyklen for føste gang - styret og krankrøret skulle justeres en del, og kædeføringen skal forstærkes. Racerdæk i gul/sort indkøbt - herligt poppet.
17-11-01 Nye billeder : Profil - Bagtøj - Front - Styr (18 - 30 kb)
13-11-01 Sædet skulle blive færdig i denne uge - Kim havde kigget på det, og mener at det kan lade sig gøre at valse det ret tykke aluminium. Prøveturen truer, trist at de er begyndt at salte. 
27-10-01 Fik købt beslag til cykelskoene hos Øbro cykler.
Bassinslange og bolt til styret købt hos Silvan. 
Desuden unbraco "hurtigspænd" til sædemonteringen hos Vega, hvor forbremsen samtidigt blev leveret tilbage. Jeg har en gammel bremse der kan bruges til test - model Kvickly.
27-10-01 Barsler med en Køb-Salg-Bytteside til HPV'er : "HPVhandel.dk" Jeg synes vi mangler et forum til at hjælpe hinanden med at finde stumper. Mail gerne kommentarer til mig.
24-10-01 Monterede pedaler - de ser gode ud - desværre mangler jeg bagplader til klamperne i cykelskoene (eller også er de et sted i rodet). Ellers passer systemet fint sammen. Opdagede at en af frontklingerne er slået skæv :-(
24-10-01 Har regnet lidt på problemet med forhjulets smalle bredde : Jeg antager at maxvægten på hjulets berøringspunkt bliver 60 kg. Dækket kan tage 110psi - jeg regner med et tryk på 100psi. Omregnet her giver det 7.03 Bar. Cirkel ø  =  (607.03) ∕ π = 2.72cm eller 8,53cm2 (den flade der er behov for, for at bære mig). Det burde altså ikke være et problem, så længe man holder dæktrykket oppe. Falder dæktrykket til 80 psi (eller stiger vægten til 66kg), skal fladen være 3,4cm ø.
23-10-01 "Dobbelte" pedaler købt igennem news://dk.marked.privat.cykel. Beslag til cykelsko på den ene side og alm. MTB pedal på den anden. Jeg har hørt at fødderne nemt kan "falde ned" når man kører på ujævt underlag - det burde klikpedalen løse, samtidig med at cyklen er brugbar uanset fodtøj.
21-10-01 Forbremsen dur ikke - kabelstoppet går lige op i stellet. Kabler monteret.
19-10-01 Hentede forbremse og kabelstrømpe i går.
Mangler : sæde, hurtigspænd og M8 bolt - nedtællingen er begyndt.
07-10-01 Hentede bagbremse i går (forbremsen var ikke dukket op, og heller ikke kabelstrømpe). Bagbremsen monteret (Shimano Sora) - det ser godt ud. Dårlig forbremse monteret (til test). Bagskifter/skiftegreb forbundet som test. Mangler sæde, lange hurtigspænd, M8 bolt til styr og kabelstrømpe før prøvekørsler.
Desuden forskiftermontering, forbremse, ordentlige pedaler, forgaffelændringer, bagagebærer, computer, flaskeholder osv.
03-10-01 Afleverede sædedele til Kim - han virkede fortrøstningsfuld.. 
Og så fik jeg taget et par billeder (kvajede mig med S/H indstillingen, så farverne må vente)
Baghjul

Front

 

30-09-01 Fremstillet beslag til styr - mangler lang 8mm bolt. Prøvemonteret med 6mm bolt. Gamle pedaler checket - kan ikke justeres. Krans monteret.
29-09-01 Vega cykler løsnede kransen (efter at have knækket en aftrækker). Fik en BMX-styr"stok" for en 50'er. Bestilte bremsesæt - kommer i slutningen af næste uge.
26-09-01 Var hos Øbro cykler for at få løsnet min krans - det mislykkedes (mekanikeren knækkede en hurtigspænd i stedet ;-) . Til gengæld fik jeg en snak med Per Øbro om lidt af hvert og købte drejegreb til gearskift. Fik tlfnr. på Poul Erik Olsen der har lavet lidt af hvert i alu for Øbro. 4825 0069.
23-09-01 Stellet lakeret - slibning på rustdannelserne, 2 * grunder - 3 * gul autolak. Lidt løbere tilføjet for at understrege hobbypræget ;-) 
21-09-01 Fandt afstandsholdere til skaterhjulene (i Magasin, gudhjælpemig). Kan nu bruge M6 skruer i stedet for M8 til montering, og spænde dem så hårdt det skal være, uden at friløbet påvirkes. De oprindelige afstandsbrikker duede simpelthen ikke.
15-09-01 Talte med Kim Hansen - han kan valse og svejse alusædet, dog kan det knibe med at finde tid.. 
10-09-01 Stellet skal lakeres snart - viser tegn på rustdannelse igennem grunderen. Nederste styrstykke skal fremstilles til BMX gaflen - det rustfri er for tykt.
09-09-01 Forhjul, dæk og slanger samt 7 krans købt hos Olaf Pesch. Flink fyr med en nebengeschäft indenfor liggecykler.
?? Styr indkøbt hos Sonny på Lolland - uden svejseapparat er det nemmest. Forhåbentlig kan jeg senere montere lavt styr.
14-08-01 Sædedele er fremstillet af 2,5mm søvandsbestandigt alu, skal valses og svejses. Stykket kostede 275,- kr. hos metalcenteret.
25-07-01 Forhjul kan købes hos Olaf Pesch for 150,- DM. Hentes sikkert i forbindelse med ferie i Frankrig - ellers bliver fragten for dyr.
21-07-01 2 skaterhjul mere indkøbt. Holdere fremstillet - hjul fræset ud. Det ser fornuftigt ud. Kæde og bagskifter prøvemonteret.
10-07-01 Forfælg eftersøges fortsat - fundet i USA, men fragt bliver 200,- kr og 4,7% told samt moms kommer oveni. Er begyndt at lede efter hollandske forhandlere. Liggecykel = Ligfiets
25-05-01 Hjul til kædeføring indkøbt - inline skaterhjul 76mm. Den grimme tekst på siden kunne fjernes med lidt håndkraft og sprit. 2 ukurante hjul + 4 lejer - ialt 98,- kr.
02-05-01 Resten af stellet grundet - havde lidt bøvl til at starte med, måske for tynd maling, eller rester fra afspritningen tilbage på metallet. Baggaflen skal nok laves om.
29-04-01 Trykluft og autolak gjort klar - forgaffel grundmalet. Gul 2-komponent haves. Styrfittings monteret. Har talt med Jan om at få svejset sædet, og hvor jeg finder materialer - lovende.
22-04-01 Sonny ringede - han havde delene klar til mig. Hestene blev sadlet, og jeg tog datteren og brormand under armen og strøg til Lolland. Tilfældigvis havde en af de andre liggecyklister en brugt til salg - lige noget for Henrik - færdigsamlet og det hele. I øvrigt en af dem jeg så på Sjælland rundt sidste år. Efter behørige prøveture blev en handel indgået, og en HPV og mine dele blev pakket i bagagerummet på corolla'en. Fik hilst på Sonny og Ingolf og 'den 3. mand'.

FEDT at være i gang! Farvevalget er nemt - mal selv! Det står helt råt - jeg tror jeg vælger at grunde det en enkelt gang eller 2, så det er beskyttet til jeg er færdig med eksperimenterne. Krankrøret burde være langt nok.

Anbefalinger og tips :
Sæde 14cm mellem vanger. Tegn profil af fra Henriks. 2½ mm aluplade svejses eller popnittes. Monteres med lange hurtigspænd fra baghjul.
Affjedring brug meget lille gummiklods, eller slet intet. (se i øvrigt her
Klinge 56 tands kan købes hos Biker's Best. Større hentes hjem fra Holland. (kun nødvendigt ved lille baghjul)
Bagskifter monteres i beslag fra cykelhandleren.
Krans 11/28 eller 11/32 - 7 eller 8 krans.
Kædeføring de 2 kæder adskilles med stor skive og beslag til at fastholde kæden sættes over - evt. kan inlinerhjul drejes af. Tandhjul med kugleleje fundet hos bbb. Se reklame i Cyklister 3/2001. (note - skaterhjul over hinanden i alubøjle)
Kædeafskærmning sort Gardena drivhusslange fungerer fint.
Styrmontering kan laves med ekspansionsbolt nedefra - pænt. (eller evita klubbens rustfri)
Forgaffel Mountainbike eller BMX til skivebremse - afkortet racergaffel hvis det skal være smalt og pænt. Gevindet forlænges med gevindskærer.
Forbremse monteres "baglæns" af pladshensyn - Shimano har en dobbeltvirkende (RSX)
Styr skal have en vis bredde hvis der skal være plads til klikskifter - ellers "gashåndtag".
Stelnummer slås i hos politiet - det skulle være gratis.
19-04-01 Mail fra Ingolf modtaget - leveringstid 4-6 uger.. :-(
Har forespurgt om farvevalg og længde på kronrør.
Mail
Svarmail
19-04-01 Klargjort : lang bagskifter, baghjul 700*22c (m. racerkrans - skal skiftes), bremser, kranksæt
Fundet : pedaler, styrfittings.
Købt : krank, kæder, skaterhjul
Skal fremskaffes : kabler til bremser & gear, kæder, tandhjul og nylonrør til kædeføring, dæk, plademetal og beklædning til sæde, fælg og eger til forhjul, styr, skærme.
14-04-01 Stel, krankrør og bagsvinger samt kontingent betalt - indmeldelse sendt til 
Evita liggecykel klub
v. Ingolf Larsen
Kettingevej 11 
4892 Kettinge
Klik for stor udgave
10-04-01 Stellet er bestilt pr. e-mail hos Sonny, jeg glæder mig til at komme igang. (jeg ved ikke engang om det er lakeret.. mit skal være gult - det ligner en banan HELT utroligt) Den nye udgave
29-05-00 Forberedelsen til en af vennernes polterabend indeholdt en cykeltur fra Farum til Bagsværd på en tandem liggecykel - en hårrejsende oplevelse, men det gav masser af blod på tanden (ikke bogstaveligt). Cyklen var venligst udlånt af Curt Bjällby.
??-11-99 En Evita var udstillet i øksnehallen, det så interessant ud - et billigt alternativ til de dyrere Bjällby. Jeg var dog ikke vild med det lille baghjul, men det er der jo rettet op på med den nye udgave af stellet. Den gamle udgave i øsknehallen
En Evita var udstillet i øksnehallen, det så interessant ud - et billigt alternativ til de dyrere Bjällby. Jeg var dog ikke vild med det lille baghjul, men det er der jo rettet op på med den nye udgave af stellet. Den gamle udgave i øsknehallen
Materialer :
Kontingent betalt 14-01-2001 250,-
Stel Bestilt hos klubben 10-04-2001 1.200,-
Baggaffel Bestilt hos klubben 10-04-2001 550,-
Krankrør Bestilt hos klubben 10-04-2001 400,-
Krank Købt ved afhentning 125,-
Sæde Fremstilles efter mål af pladealu, beklædes med liggeunderlag eller andet hårdt lukket skum. (note : Kim Hansen kan valse og svejse)
Alu : 275,-
Stiksavsklinger : 50,-
Svejsning/valsning : 300,-
Liggeunderlag : 50,-
Lim : 50,-
Forgaffel og fittings Brugt gaffel haves, skal måske tilpasses det korte kronrør og det lille forhjul. (note - det passede perfekt med en BMX gaffel). 0,-
Bremser Sæt haves (motebecane/diacompe cantilever til centerhulsmontering) OBS - går muligvis ikke til forhjul. SRAM har en kombineret skifter/bremse. (note : ny sidetræksbremse bagpå) Sora bag : 190,-
Deore LX for : 275,-
Deore LX Greb : 230,- 
Gear Bagskifter + krans (ældgammel lang skifter haves - til tilpasning og prøveture) SRAM udstyr ser FEDT ud. (Note : Shimano SRX fundet på stumpemarked) 7 krans : 
DM 55,- DKR 220,-
skiftegreb : 370,-
SRX Bagskifter : 50,-
Kranksæt Brugt haves inkl.. pedaler. Jeg går efter enkeltkrans for. (note : dobbeltkrans anbefales af Henrik - muligheden holdes åben - dobbelte pedaler købt + Shimano 105 kranksæt fra stumpemarked) Pedaler : 182,50,-
Shi.105 krank : 150,-
Styr Gør-det-selv - muligvis lavt styr (note : Evita styr købt) Styr : 425,-
"frempind" : 50,-
Hjul Baghjul haves. Eger, 406/451 fælg, dæk og slange skal købes. (note : 451 hjul m. dæk og slange købt hos Tigresse specialräder i Erftstadt) (højtryksbagdæk samt slange købt) Forhjul m. dæk : 800,-
Bagdæk : 109,-
Slange : 28,-
Diverse Tandhjul til kædeføring, Gardena slange, kæder, kabler, beslag og bolte. (note : skaterhjul til kædeføring monteret i bøjler lavet af rester fra sædealuen, sram kæder købt) kæder : 510,-
skaterhjul : 310,-
kabelstrømpe : 75,-
Last Modified: 6/23/2009 11:54:17 AM